Nu har jeg tjekket alle de fine plakater på lygtepælene,
og jeg HAR bestemt mig:
Jeg stemmer på Cirkus Benneweis!
De offentliggør et program, gennemfører det, rydder pænt op efter sig-
og kalder en klovn for en klovn
Ifølge dagens lovgivere og
bureaukrater burde de af os, som var
børn i 40’erne, 50’erne, 60’erne,
ja til og med tidligt i 70’erne ikke have
overlevet.
Vores børnesenge var malet
med blybaseret maling.
Vi havde ingen børnesikring
på medicinflasker, døre eller skabe,
og når vi cyklede,
bar ingen af os hjelm.
Som børn kørte vi i biler
uden sikkerhedsseler eller airbags.
Vi drak vand fra
haveslangen og ikke af flasker.
Skræk og rædsel!
Vi spiste brød med smør,
drak sodavand med sukker i,
men blev aldrig overvægtige,
fordi vi altid var ude at lege.
Vi delte gerne en sodavand med andre
og drak af samme flaske –
uden at nogen rent faktisk døde af det.
Man brugte timer på at
bygge sæbekassebiler af ting,
der var kasseret, og ræsede i fuld fart
ned ad bakken bare for så at finde ud af,
at vi havde glemt at sætte
bremser på.
Efter nogle ture i grøften
lærte man at løse problemet.
Vi tog hjemmefra tidligt om morgenen
for at lege ude hele dagen
og kom først hjem,
når gadelygterne blev tændt.
Ingen kunne få fat i os i
løbet af dagen –
Ingen havde jo mobiltelefon.
Utænkeligt!
Vi havde ingen
playstations, Nintendo 64 eller X-boxe
– i det hele taget ingen Tv-spil,
ikke 99 Tv-kanaler, ingen videofilm, dvd’er,
cd’er, surround-sound, mobiltelefoner,
hjemmePC’er eller chatrooms
på Internettet.
Vi havde venner!
Vi gik ud og fandt dem!
Vi faldt ned fra træer,
skar os, brækkede arme og ben,
slog tænder ud.
Men ingen blev sagsøgt efter disse uheld.
Det var uheld.
Ingen andre kunne få skylden
– kun os selv.
Husker du uheldene? Vi sloges,
blev gule og blå og lærte at komme
os over det.
Vi fandt på lege med pinde
og tennisbolde, spiste jord og græs.
Til trods for advarslerne var det
ikke mange øjne, der blev stukket ud,
og græsset voksede ikke inden i os
resten af vores liv.
Vi cyklede og gik hjem til hinanden,
bankede på døren,
gik lige ind og blandede os i samtalen.
Nogle elever var ikke så
kvikke som andre i skolen,
så de dumpede og måtte gå et år om.
Frygteligt!
Denne generation har
fostret nogle af de bedste problemløsere
og mest risikovillige
investorer nogensinde.
De sidste 50 år har været
en eksplosion af nyskabelser og nye ideer.
Vi havde frihed, fiaskoer,
succes’er og ansvar,
og vi lærte at forholde os til det alt sammen.
Og du er en af
dem.
Tillykke!!!
Send denne videre til andre
som oplevede den store lykke at
vokse op som barn, før lovgivningsmagten
og andre myndigheder regulerede
“vores liv til vores eget bedste?”
Det gode liv var
vores.
Et dansk og et japansk firma aftalte at udkæmpe en årlig kaproning i en otter. Begge mandskaber trænede længe, og da dagen kom, var begge hold i absolut topform, men japanerne vandt med et forspring på 1 km.
Efter nederlaget var moralen helt i bund hos det danske firma, og den øverste ledelse besluttede, at man skulle vinde næste år. Der blev derfor nedsat en projektgruppe til at undersøge problemet. Projektgruppen fandt efter mange undersøgelser ud af, at japanerne havde syv mand til at ro og en mand til at styre, mens danskerne havde en mand til at ro og syv til at styre.
I denne krisesituation viste ledelsen betydelig handlekraft. Man ansatte straks et rådgivningsfirma til at undersøge det danske holds struktur, og eksperterne kom efter flere måneders arbejde til den konklusion, at der var for mange til at styre og for få til at ro.
På baggrund af eksperternes rapport blev der straks foretaget ændringer af holdstrukturen. Man havde nu 4 styrmand, 2 overstyrmand, en styreleder og en roer. Desuden indførte man af motivationshensyn et pointsystem for roeren: “Vi må udvide hans arbejdsområde og give ham mere ansvar”.
Året efter vandt japanerne med et forspring på 2 km”
Den danske virksomhed fyrede roeren på baggrund af de dårlige præstationer, men udbetalte dog en bonus til ledelsen i erkendelse af det store arbejde, der var blevet udført. Der blev udarbejdet en ny analyse fra rådgivningsfirmaet, hvoraf det blev konkluderet, at man havde valgt den rigtige taktik, og at motivationen også var i orden, og at det dermed måtte være materialet, der skulle rettes op på.
I dag er den danske virksomhed igang med at udvikle en ny båd
Forleden dag da jeg kørte på motorvejen hjem fra Aalborg var jeg nødt til at gå på potten. Jeg stoppede ved en tankstation og skyndte mig til toilettet.
Jeg havde dårlig nok sat mig før jeg hørte en stemme fra nabotoilettet der sagde:
“Hej, hvordan går det?”
Nu er jeg ikke den type der snakker med hvem som helst på et toilet, og jeg ved ikke hvorfor, men jeg svarede, lidt pinlig berørt:
“Jo tak, godtnok!”
Og den anden sagde så:
“Hvad laver du?”
Sikke et spørgsmål at stille!!!
Jeg syntes at det var en totalt bizar situation, så jeg svarede:
“Tja, Ligesom dig – på vej hjem fra Aalborg!”??
På dette tidspunkt havde jeg bare travlt med at blive færdig, og komme ud så hurtigt som muligt, og så kom det næste spørgsmål:
“Må jeg komme over til dig?”
Ok, Det spørgsmål var bare for meget, men jeg troede jeg kunne afslutte samtalen ved at være høflig afvisende, så jeg sagde:
“Neej..jeg er lidt optaget lige nu!!!”
Og så svarede den anden person med en lidt dæmpet stemme…
“Du, jeg bliver nødt til at ringe af nu. Jeg ringer igen om lidt. Der sidder en idiot i nabotoilettet som svarer på alle mine spørgsmål til dig!!!!!!
7 Comments
Carsten
Nu har jeg tjekket alle de fine plakater på lygtepælene,
og jeg HAR bestemt mig:
Jeg stemmer på Cirkus Benneweis!
De offentliggør et program, gennemfører det, rydder pænt op efter sig-
og kalder en klovn for en klovn
Mandeklubben
Foretrækker du Løkke
http://www.youtube.com/watch?v=9ar0TF7J5f0
Eller Helle
http://www.youtube.com/watch?v=QJljzqXsBOY
Mandeklubben
Til alle mennesker over 35………
Tankevækkende!!!
Ifølge dagens lovgivere og
bureaukrater burde de af os, som var
børn i 40’erne, 50’erne, 60’erne,
ja til og med tidligt i 70’erne ikke have
overlevet.
Vores børnesenge var malet
med blybaseret maling.
Vi havde ingen børnesikring
på medicinflasker, døre eller skabe,
og når vi cyklede,
bar ingen af os hjelm.
Som børn kørte vi i biler
uden sikkerhedsseler eller airbags.
Vi drak vand fra
haveslangen og ikke af flasker.
Skræk og rædsel!
Vi spiste brød med smør,
drak sodavand med sukker i,
men blev aldrig overvægtige,
fordi vi altid var ude at lege.
Vi delte gerne en sodavand med andre
og drak af samme flaske –
uden at nogen rent faktisk døde af det.
Man brugte timer på at
bygge sæbekassebiler af ting,
der var kasseret, og ræsede i fuld fart
ned ad bakken bare for så at finde ud af,
at vi havde glemt at sætte
bremser på.
Efter nogle ture i grøften
lærte man at løse problemet.
Vi tog hjemmefra tidligt om morgenen
for at lege ude hele dagen
og kom først hjem,
når gadelygterne blev tændt.
Ingen kunne få fat i os i
løbet af dagen –
Ingen havde jo mobiltelefon.
Utænkeligt!
Vi havde ingen
playstations, Nintendo 64 eller X-boxe
– i det hele taget ingen Tv-spil,
ikke 99 Tv-kanaler, ingen videofilm, dvd’er,
cd’er, surround-sound, mobiltelefoner,
hjemmePC’er eller chatrooms
på Internettet.
Vi havde venner!
Vi gik ud og fandt dem!
Vi faldt ned fra træer,
skar os, brækkede arme og ben,
slog tænder ud.
Men ingen blev sagsøgt efter disse uheld.
Det var uheld.
Ingen andre kunne få skylden
– kun os selv.
Husker du uheldene? Vi sloges,
blev gule og blå og lærte at komme
os over det.
Vi fandt på lege med pinde
og tennisbolde, spiste jord og græs.
Til trods for advarslerne var det
ikke mange øjne, der blev stukket ud,
og græsset voksede ikke inden i os
resten af vores liv.
Vi cyklede og gik hjem til hinanden,
bankede på døren,
gik lige ind og blandede os i samtalen.
Nogle elever var ikke så
kvikke som andre i skolen,
så de dumpede og måtte gå et år om.
Frygteligt!
Denne generation har
fostret nogle af de bedste problemløsere
og mest risikovillige
investorer nogensinde.
De sidste 50 år har været
en eksplosion af nyskabelser og nye ideer.
Vi havde frihed, fiaskoer,
succes’er og ansvar,
og vi lærte at forholde os til det alt sammen.
Og du er en af
dem.
Tillykke!!!
Send denne videre til andre
som oplevede den store lykke at
vokse op som barn, før lovgivningsmagten
og andre myndigheder regulerede
“vores liv til vores eget bedste?”
Det gode liv var
vores.
Carsten
Effektivisering
Effektivisering i vore dage!
Et dansk og et japansk firma aftalte at udkæmpe en årlig kaproning i en otter. Begge mandskaber trænede længe, og da dagen kom, var begge hold i absolut topform, men japanerne vandt med et forspring på 1 km.
Efter nederlaget var moralen helt i bund hos det danske firma, og den øverste ledelse besluttede, at man skulle vinde næste år. Der blev derfor nedsat en projektgruppe til at undersøge problemet. Projektgruppen fandt efter mange undersøgelser ud af, at japanerne havde syv mand til at ro og en mand til at styre, mens danskerne havde en mand til at ro og syv til at styre.
I denne krisesituation viste ledelsen betydelig handlekraft. Man ansatte straks et rådgivningsfirma til at undersøge det danske holds struktur, og eksperterne kom efter flere måneders arbejde til den konklusion, at der var for mange til at styre og for få til at ro.
På baggrund af eksperternes rapport blev der straks foretaget ændringer af holdstrukturen. Man havde nu 4 styrmand, 2 overstyrmand, en styreleder og en roer. Desuden indførte man af motivationshensyn et pointsystem for roeren: “Vi må udvide hans arbejdsområde og give ham mere ansvar”.
Året efter vandt japanerne med et forspring på 2 km”
Den danske virksomhed fyrede roeren på baggrund af de dårlige præstationer, men udbetalte dog en bonus til ledelsen i erkendelse af det store arbejde, der var blevet udført. Der blev udarbejdet en ny analyse fra rådgivningsfirmaet, hvoraf det blev konkluderet, at man havde valgt den rigtige taktik, og at motivationen også var i orden, og at det dermed måtte være materialet, der skulle rettes op på.
I dag er den danske virksomhed igang med at udvikle en ny båd
Wanita
The truth just shines thgrouh your post
Carsten
Her en lille julevideo med Ørkenens Sønner
http://www.youtube.com/watch?v=ZObRkBAsM6E
Mandeklubben
Forleden dag da jeg kørte på motorvejen hjem fra Aalborg var jeg nødt til at gå på potten. Jeg stoppede ved en tankstation og skyndte mig til toilettet.
Jeg havde dårlig nok sat mig før jeg hørte en stemme fra nabotoilettet der sagde:
“Hej, hvordan går det?”
Nu er jeg ikke den type der snakker med hvem som helst på et toilet, og jeg ved ikke hvorfor, men jeg svarede, lidt pinlig berørt:
“Jo tak, godtnok!”
Og den anden sagde så:
“Hvad laver du?”
Sikke et spørgsmål at stille!!!
Jeg syntes at det var en totalt bizar situation, så jeg svarede:
“Tja, Ligesom dig – på vej hjem fra Aalborg!”??
På dette tidspunkt havde jeg bare travlt med at blive færdig, og komme ud så hurtigt som muligt, og så kom det næste spørgsmål:
“Må jeg komme over til dig?”
Ok, Det spørgsmål var bare for meget, men jeg troede jeg kunne afslutte samtalen ved at være høflig afvisende, så jeg sagde:
“Neej..jeg er lidt optaget lige nu!!!”
Og så svarede den anden person med en lidt dæmpet stemme…
“Du, jeg bliver nødt til at ringe af nu. Jeg ringer igen om lidt. Der sidder en idiot i nabotoilettet som svarer på alle mine spørgsmål til dig!!!!!!